ASP.NET / C# Webudvikler søges
Danmarks største danskejet sociale medie søger medarbejdere!
Grib denne enestående chance for at komme til at arbejde med et community site der
kommer ud til 100.000 vis af mennesker i Danmark. Finanskrise - ikke her. Vil du
være en del af vores 7 års konstante succes og vækst, så har vi brug for dig!
Job beskrivelse:
Til hjemmesiden Bazoom.dk, herunder BilGalleri.dk, ScooterGalleri.dk
m.fl. (bruger samme kode-kerne), søges fuldtids-programmør til udvikling af nye
tiltag samt omskrivning af vores nuværende platform fra ASP til ASP.NET. Vi bruger
idag begge teknologier sideløbende, men er gradvist ved at udfase ASP til fordel
for ASP.NET. Dine opgaver bliver primært udvikling af nye tiltag i ASP.NET.
Siderne er tilsammen blandt de 20 mest besøgte sites i Danmark (over 100 millioner
sidevisninger hver måned). Derfor lægger vi vægt på kvalitet og performance, ligesom
grundig testning, sikkerhed, herunder input-validering og SQL-injektion-check, er
en naturlig del af udviklingen.
Da vi er en relativ lille virksomhed, er det et krav at du er selvstændig og selv
er med til at definere dine arbejdsopgaver. Vi plejer at være gode til at gribe
ideer og indsætte ”al disponibelt mandskab” til at realisere netop din gode ide.
Hvem er vi?
Invio ApS ejer og driver Bazoom.dk som er et stort dansk community site med
brugtmarked, forum, fotoalbums, videoklips og grupper. Her kan man vise sin hobby
frem og komme i kontakt med ligesindede. Der er således sektioner for bil, scooter,
MC, RC, båd, hifi, cykel, hest, hund, kat, baby, bolig og personer. Samlet er Bazoom.dk
et af Danmarks 20 mest besøgte sites med over 100.000 daglige besøgende.
Hvad kan du?
Du har erfaring med ASP.NET og ser Visual Studio som en naturlig udviklingsplatform.
Har en uddannelse som datamatiker, datafagtekniker, datalog, ingeniør eller lignende.
Har styr på HTML, Javascript, CSS og interesse for XML. Kendskab til Windows Server
2008, IIS og MS SQL 2008 en fordel. Tænder på nye teknologier såsom JQuery, AJAX, MVC, LINQ …
Hvad kan vi tilbyde?
Invio ApS er en solid virksomhed, dog med den samme pioner-ånd som da vi startede.
Vi kan tilbyde et job, hvor du sammen med dine kollegaer, i stor stil selv præger
din dagligdag og dine opgaver. Hos os er der ikke lang fra ide til handling. Nogle
af de sjoveste oplevelser vi selv har haft, har været når en god ide blot få uger
senere bliver brugt af tusindvis af brugere.
Vi har til huse i IT-væksthuset i København, på toppen af IT-universitetet, i en
af Danmarks flotteste bygninger. Et miljø der summer af nyskabelse og innovation.
Udover den gode kantine og fredagsbar er huset karakteriseret ved mange internationale/nationale
arrangementer og events af høj faglig karakter.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, med løbende samtaler dog senest 19. september 2010.
Start: Hurtigst muligt.
Send din ansøgning på mail til Anne-mette Thomasen på:

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ligeledes kontakte Anne-mette på: